SKITSEFORSLAG

Et skitseforslag er en indledende visualisering af dine og arkitektens visioner for et byggeri baseret på jeres ønsker. Et veludført skitseforslag giver en god fornemmelse af husets indretning, funktioner og linjer samt omfanget af projektet, hvad angår økonomi og tid. Et arkitekttegnet skitseforslag er både aktuelt i forbindelse med nybyg, ombygning og tilbygning.

HVAD INDEBÆRER ET ARKITEKT-SKITSEFORSLAG?

Et skitseforslag indebærer som udgangspunkt følgende:

  • Tegninger. Et skitseforslag indeholder en række relevante tegninger såsom grundplan, facadetegninger, principsnit og en situationsplan, ligesom der også typisk vil medfølge en perspektivtegning. Alt sammen med det formål at give et godt indblik i, hvordan byggeriet kan komme til at tage sig ud.
  • Forslag til materialer og farver. Arkitekten vil også på tegningerne angive, hvilke materialer og farver han eller hun har tiltænkt byggeriet. 
  • Vurdering af pris på projektet. Prisen på projektet er selvfølgelig også afgørende for bygherre, og derfor vil et prisoverslag også medfølge.
  • Udkast til tidsplan. Omfanget af projektet tidsmæssigt vil ligeledes fremgå, således du har en fornemmelse af en overordnet tidsplan.

Skitseforslag kan både være meget detaljerige og mere simple alt efter projektets beskaffenhed, dine ønsker mv.

Skitseforslag

HVAD ER ET SKITSEFORSLAG
– OG HVAD ER DET IKKE?

Et skitseforslag er ikke en teknisk tegning, som håndværkerne kan tage udgangspunkt i i forbindelse med opførelsen af byggeriet, men derimod er det arkitektens bud på en overordnet vision for dit byggeprojekt baseret på dine ønsker og drømme. Det er således heller ikke muligt at søge om byggetilladelse på baggrund af skitseforslaget – her skal der tekniske byggetegninger til.

Det, du derimod kan bruge skitseforslaget til, er at få en forhåndsgodkendelse af projektet hos kommunen, så du har en indikation på, om der er nogle forhindringer i forbindelse med at opføre det. Derudover kan du få et overblik over projektet og se, om det stemmer overens med dine forestillinger og drømme. Helt praktisk kan skitseforslaget også være en hjælp i forhold til at få finansieringen på plads, fordi du kan medbringe tegninger, prisoverslag og tidsplan i banken og få deres vurdering af, om det kan realiseres.

 

FÅ VISUALISERET DINE HUSDRØMME MED ET ARKITEKTTEGNET SKITSEFORSLAG

Går du med en drøm om at bygge nyt hus, eller måske vil du gerne have om- eller tilbygget til noget eksisterende? HANSEN – Ingeniører & Arkitekter kan hjælpe dig med at visualisere dine drømme og gøre dem konkrete. Har du blot nogle overordnede ønsker, som du gerne vil have et kvalificeret bud på, er det også en oplagt mulighed at få tegnet et skitseforslag af en arkitekt, der med sin faglige tilgang kan gøre jeres ønsker realiserbare og tilføje sine egne kreative ideer til projektet. Vi ser ethvert byggeprojekt som et samarbejde mellem bygherre & arkitekten, og vi er altid lydhøre over for inputs fra dig.

Hos HANSEN – Ingeniører & Arkitekter tilbyder vi foruden skitseforslag også mange andre ydelser såsom statiske beregninger, byggerådgivning og hjælp med at indhente byggetilladelse – vi kan derfor være jeres samarbejdspartner fra idé til færdigt byggeri.

KONTAKT

VI HAR KONTORFÆLLESSKAB I VIBORG OG AARHUS

Repræsenterer du en bygherre, virksomhed eller organisation med behov for teknisk og faglig rådgivning inden for bygge- og anlægsområdet? Uanset om der er tale om en afgrænset opgave eller et ønske om en indledende, uforpligtende dialog om fremtidigt samarbejde, er I velkomne til at tage kontakt til os.

 

TELEFON                          (+45) 27 11 26 17

EMAIL                                info@dhri.dk

FAKTURA                          faktura@dhri.dk
CVR. NR                             39905884

 

AFDELING,                       Farvervej 5
VIBORG                            8800 Viborg

AFDELING,                      Haslegårdsvænget 18
AARHUS                          8210 Aarhus V

 

 

 

 

 

Lundborgvej 10
DK-8800 Viborg

Telefon: +45 27 11 26 17
E-Mail: info@dhri.dk

CVR: 39 90 58 84